Det var et enigt politisk udvalg, der på et møde i Teknik og Miljø den 2. marts besluttede at prioritere cykelstierne på Sydals højt. Så højt, at de vil være klar i 2012. Nu skal beslutningen endelig godkendes i Byrådet, men derefter skulle det stå klart, at skolebørnene fra 2012 kan cykle trygt mellem Skovby og Lysabild – og også mellem Tandslet og Hørup.
På cykelsti-borgermødet i Tandslet i februar forsikrede både Ole Stisen, Kegnæs (Fælleslisten) og formand for Teknik og Miljø Peter Hansen (Venstre) at Lysabild-Skovby-strækningen var højt prioriteret blandt de mange strækninger, der lå på tegnebordet i kommunen. Og det viste sig at de heldigvis havde de øvrige udvalgsmedlemmers opbakning til denne prioritering. 37 års kamp for en cykelsti er dermed forhåbentlig slut. Tak til alle der kæmpede og til politikerne, der lyttede.
Se beslutningsreferatet her.
Månedligt arkiv for marts 2011
Hvis man ikke kan ane "tegnene" eller hullerne i stenen på billedet, er det måske en gåtur værd.
Under et meget kraftigt regnskyl den 7. og 8. Juli 1931 sank jorden sammen ud for Lysabild kirkes nordøstlige hjørne, det hjørne der vender ud mod Nørregade. Der kom et hulrum i jorden til syne lige ud for skålstenen. En skålsten er forbundet til hedensk tro, og i dette tilfælde muret ind i kirken. Måske fordi det hvor hvor kirken ligger, også dengang i slutningen af stenalderen, var det sted man udførte religiøse handlinger og ritualer. Begyndelsen til Lysabild kirke var sandsynligvis netop det nordre kapel ved siden af helligblodskapellet. Skålstenen har måske været en del af borgen og stået der siden 1100 tallet.. I dag er den en del af kirken, og kan ses i ydermuren.
Det er tankevækkende, hvordan en borg bliver til en kirke. Men historien er egentlig simpel og meget dramatisk. På borgen boede en herremand, som dræbte herremanden på Gammelpøl. For at bøde for sin ugerning skænkede han menigheden i Lysabild et gudshus. Den præcise datering for drabet og gudshuset, er der ingen der kender, men gudshuset har muligvis været kirkens nordre kapel ved siden af helligblodskapellet.
Tilbage til historien om hullet i jorden, der vakte stor nysgerrighed i Lysabild. Det siges, at der var rester fra noget mur dernede. Men hvad var der i hullet? Var det en flugtvej så alsingerne kunne flygte fra venderne, de hedenske sørøvere i Østersøen? Hemmelige gange finder man ved mange borganlæg, så det er vel ikke et dårligt gæt. Jørn Lind fortæller, at hullet blev dækket til uden nogen fik mulighed for at undersøge det nærmere. Én tilbød sig, men man vurderede, at det var for farligt. Siden har én fra sognet forsøgt at spore tunnellen ved at stikke en jernstang i jorden i en linie fra helligblodskapellet mod nord/Nørregade. Det viste sig faktisk at stangen ikke kunne komme langt ned.
Med lidt fantasi og manglende faktisk viden om tunellen, kunne vi jo lege med tanken om den turistattraktion vi ville få, hvis der virkelig var en mystisk og hemmelig gang under jorden fra kirken og ud mod Nørregade.
Måske kender du en historie der kan supplere de oplysninger Lysabild Sognehistoriske Forening har.
Indlægget her blev bragt i LB no. 36 efter et inspirerende møde med Jørn Lind fra Sognehistorisk Forening. Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at læse mere om skålsten og skåltegn og deres formodede oprindelse, kan du bl.a. gøre det på disse sider. Sammen med Jørn Linds fortællinger og notater har de dannet baggrund for artiklen.