Månedligt arkiv for oktober 2011

De strømmer til spejderhytten i Lysabild…

Nu er der 36 spejdere hver tirsdag aften…….det og meget andet kan du læse om i dette nummer af Lokalbladet, som netop er udkommet til samtlige husstande. Kontakt redaktionen hvis du har stof til næste nummer af bladet, der udkommer ultimo november. Der er deadline den 7. november.

“opdateret” igen : Lysabild / Skovby årets landsby i Sønderborg kommune

Pressemeddelelse, udsendt mandag den 21. november 2011

Landsbyrådet for Lysabild Sogn har fået titlen: Årets landsby i Sønderborg Kommune

Det er første gang at Sønderborg Kommune kårer årets landsby, og med titlen følger en vandreskulptur, som afsløres ved Brugsen i Skovby den første søndag i advent 27. november kl. 14. Der vil være taler ved formanden for Landdistriktsudvalget Charlotte Riis Engelbrecht samt Landsbyrådets formand Erling Junker. Det musikalske indslag leveres af Sydals Jagthornsblæsere. Brugsen i Skovby er vært ved æbleskiver og varm gløgg/kakao. Alle er hjertelig velkomne til at deltage i den festlige fejring. Fortsæt læsning af ‘“opdateret” igen : Lysabild / Skovby årets landsby i Sønderborg kommune’

Sæsonstart nr. 14 i Åben Skole i Lysabild

Torsdag den 27. oktober starter fællesspisning igen på Lysabild Skole
Åben skole-gruppen laver mad – traditionen tro – den første gang.
Gratis kaffe & kage til de spisende deltagere efter maden.
Vi håber rigtig mange vil møde op igen til denne sæson og fortælle os, hvad de kunne tænke sig, der skal foregå af aktiviteter den kommende vinter.
Der er altid masser af sjov og godt humør i køkkenet, når der kokkereres. Har du, eller kender du nogen – foreninger, kortklubber, strikkeklubber,osv.
- der har lyst til at tjene lidt til klubkassen ved at lave mad, så har vi endnu ikke kalenderen fuld, men det viser sig altid, at der hurtigt bliver “udsolgt”
Sig til så hurtigt som muligt, så I kan få den torsdag, der passer jer.
Ring: Eva Carstensen  -7440 4285 eller: 2425 0537
eller mail: evaatbbsyddotdk  evaatbbsyddotdk  
eller Erling Junker -7440 4927
eller Gitte Beier -7440 7181
Så pak kurven med tallerkener, glas og bestik og mød op
den 27. oktober kl. 18.30
HUSK tilmelding til spisning hver tirsdag inden kl. 20 til Eva.
Vi glæder os også til at servere flæskesteg for jer – traditionen tro -
i år: 8. december. Indbydelse udsendes senere.
Vi håber, vi ser jer alle sammen igen, og at I kigger ind hos klasserne og ser, hvad de har at byde på.
Priser. Voksne 35 kr – børn 20 kr.
Velkommen til en ny sæson.
Eva & Erling & Gitte.

Billeder fra landsbymarked i Lysabild

Billedgalleri fra landsbymarkedet i Lysabild 17 september 2011.

Dagen bød på mange aktiviteter lige fra jagthornsblæsere over forskellige boder og besøg af Als Viking-middelalderlaug der optrådte med deres drabelige kampshow.

Brandværnet fik demonstreret deres kunnen ud i brandslukning (på en brand de selv havde startet). 

Se mere stemning på billederne fra dagen.

Billeder venligst udlånt af  Martin Kahr Knudsen

Ny hjemmeside til spejderne i Lysabild

KFUM spejderne i Lysabild har fået opdateret designet på deres hjemmeside.

Se mere her : http://www.lysabildspejder.dk

Linket kan ligeledes findes under “find din forening” her på siden.