Forfatter arkiv for Annette

Alle har en historie

På opfordring tager LokalBladet hul på en artikelserie om os der bor i Lysabild sogn. Artiklen her bliver bragt i januarnummeret, men du kan allerede nu smuglæse den. Alle har en historie. Din handler måske om hverdagen, om en uforglemmelig fest eller en ferie der blev anderledes end den, der var planlagt. Redaktionen modtager meget gerne din historie eller idéer til,  hvem du synes, vi skulle tage en snak med. Her starter vi med en historie om en stor familie med fire børn og to modersmål.


Hvem: Fam Spornberger, mor Tina, far Stefan som er schweizer, Line Olivia 6 år, Martin 8 år, Jonas 14 år og Sebastian 17 år.

Hvor: Gammelhave Lysabild.

Det var i efterårsferien 2005 familien Spornberger tog en stor beslutning. De var på toppen på alle måder, på ferie i Skagen med fire børn og  gode jobs i et land med varme somre og snegaranti om vinteren – Schweiz. I sommerhuset i Skagen stod far Stefan og skar løg, da mor Tina bare sådan lige pludselig stillede spørgsmålet: ”Stefan, skal vi ikke flytte til Danmark?” Fortsæt læsning af ‘Alle har en historie’

Strikke café i Klubhuset

Der er liv i Humbæk

ørred i Humbæk

En ørred bliver målt.

Det er entusiastiske sports- og kystfiskere der har plejet livet i Humbæk – og se engang, nu er der ørreder i bækken. I næste nummer af LB bringer vi en artikel med mere information om vandpleje og om den dag hvor ørreder i Humbæk skulle skrives i mandtal.

Borgrester og en underjordisk gang ved Lysabild kirke

Hvis man ikke kan ane "tegnene" eller hullerne i stenen på billedet, er det måske en gåtur værd.

Under et meget kraftigt regnskyl den 7. og 8. Juli 1931 sank jorden sammen ud for Lysabild kirkes nordøstlige hjørne, det hjørne der vender ud mod Nørregade. Der kom et hulrum i jorden til syne lige ud for skålstenen. En skålsten er forbundet til hedensk tro, og i dette tilfælde muret ind i kirken. Måske fordi det hvor hvor kirken ligger, også dengang i slutningen af stenalderen, var det sted man udførte religiøse handlinger og ritualer. Begyndelsen til Lysabild kirke var sandsynligvis netop det nordre kapel ved siden af helligblodskapellet. Skålstenen har måske været en del af borgen og stået der siden 1100 tallet.. I dag er den en del af kirken, og kan ses i ydermuren.

Det er tankevækkende, hvordan en borg bliver til en kirke. Men historien er egentlig simpel og meget dramatisk. På borgen boede en herremand, som dræbte  herremanden på Gammelpøl. For at bøde for sin ugerning skænkede han menigheden i Lysabild et gudshus. Den præcise datering for drabet og gudshuset, er der ingen der kender, men gudshuset har muligvis været kirkens nordre kapel ved siden af helligblodskapellet.

Tilbage til historien om hullet i jorden, der vakte stor nysgerrighed i Lysabild. Det siges, at der var rester fra noget mur dernede. Men hvad var der i hullet? Var det en flugtvej så alsingerne kunne flygte fra venderne, de hedenske sørøvere i Østersøen? Hemmelige gange finder man ved mange borganlæg, så det er vel ikke et dårligt gæt. Jørn Lind fortæller, at hullet blev dækket til uden nogen fik mulighed for at undersøge det nærmere. Én tilbød sig, men man vurderede, at det var for farligt. Siden har én fra sognet forsøgt at spore tunnellen ved at stikke en jernstang i jorden i en linie  fra helligblodskapellet mod nord/Nørregade. Det viste sig faktisk at stangen ikke kunne komme langt ned.

Med lidt fantasi og manglende faktisk viden om tunellen, kunne vi jo lege med tanken om den turistattraktion vi ville få, hvis der virkelig var en mystisk og hemmelig gang under jorden fra kirken og ud mod Nørregade.

Måske kender du en historie der kan supplere de oplysninger Lysabild Sognehistoriske Forening har.

Indlægget her blev bragt i LB no. 36 efter et inspirerende møde med Jørn Lind fra Sognehistorisk Forening. Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at læse mere om skålsten og skåltegn og deres formodede oprindelse, kan du bl.a. gøre det på disse sider. Sammen med Jørn Linds fortællinger og notater har de dannet baggrund for artiklen.

http://www.museum-sonderjylland.dk

http://www.ancient-astronomy.dk

Årets første “Lokalbladet” er på gaden.

Forslag til 17 valgsteder

At der er valg til folketinget i 2011 er ganske vist, men om vi får valgsted i Forsamlingsgården er uvist. Se Sønderborg Kommunes forslag til nye valgsteder, der er høringsfrist frem til 6. feb. 2011.

Læs også om de spændende foredrag der kommer til Lysabild i den elektroniske af bladet her