Fakta om Lokalbladet

Fødselshjælper
Lokalbladet udgives af Landsbyrådet for Lysabild Sogn. Lokalbladets funktion er at informere bredt om, hvad der foregår på Lysabild-egnen og understøtte foreningernes aktiviteter. En vigtig opgave er at være fødselshjælper for at få ført gode ideer ud i livet.

100% annoncefinansieret
Lokalbladet udkommer seks gange årligt og omdeles til samtlige husstande i Lysabild Sogn. Bladet er annoncefinansieret af lokale erhvervsvirksomheder.

Udgivelsesplan og deadline
Bladet udkommer medio januar, marts, maj, august, oktober og ultimo november. Der er deadline den 1. i udgivelsesmåneden – til november-nummeret dog den 10. november.

Hvem skriver?
Landsbyrådets kommunikationsgruppe udgør redaktionen, som udover at skrive tematiske artikler og nyhedsartikler, også bringer aktuelt nyt fra foreningslivet på egnen i hvert nummer.