Spring til indhold

Opdateret .. Giv din gamle affaldsspand til multisal-indsamlingen

Da vi har erfaret at der er andre der samler de gamle jern skraldestativer ind, vil vi gerne præcisere at det er d. 13 oktober vi kommer rundt og samler ind.

Som informeret om tidligere, går overskuddet fra vores indsamling ubeskåret til køb af inventar til vores nye multisal.

Og tilmed giver hver krone pt. en ekstra krone fra de LAG midler vi har fået tildelt. Derfor opfordrer vi alle til at støtte vores indsamling.

Vi samler jern og metal ind den 13. oktober fra kl. 9, hvor vi kører rundt og afhenter ved samtlige husstande.  Hvis du ikke kan vente så længe, er du velkommen til at køre omkring Skovbyballe (Rubæk 10) og aflevere jern i containeren, der er opstillet dér. Eller du kan ringe til Kim Iwersen på tlf. 4041 5803 eller kim@meier-aps.dk og arrangere en special-afhentning.

Vi skal jo alle sammen have nye skraldespande, og de gamle jernstativer bliver derfor overflødige. Så hvis alle, der ikke selv ønsker at bruge stativet på anden vis, donerer deres affaldsstativ, vil det kunne bidrage samlet set med ca. kr. 10.000 kr.

Pengene fra det solgte jernskrot går til indkøb af inventar til multisalen. Borde og stole er indkøbt og leveret på skolen, men nu mangler vi et restbeløb til gardiner og projektor mm.  Hvis du har et par timer til at hjælpe med indsamlingen den 13. oktober, må du også meget gerne ringe til Kim Iwersen.

Venlig hilsen bestyrelserne i Lysabild Børneunivers og Landsbyrådet for Lysabild Sogn.

Del på Facebook
Klik for at komme til Vores Energi By's hjemmeside