Spring til indhold

1864 aften den 30. oktober – med noget til maven og hovedet.

1864steen

Steen Jørgensen og mandeklubben i Vibøge starter aftenen med at servere mad, som madam Mangor ville have gjort det i 1864. Menuen er gammeldags oksesteg med flødesovs, kartofler og gemüse. Før spisningen er der et indslag om Madam Mangors kogebog for soldater, og vi skal selvfølgelig synge “Dengang jeg drog af sted”. 

Kl. 19.30 holder Steen Jørgensen foredrag om Dybbøl Mølle og heltene fra 1864. Blandt andet om Lorens Clausen (Hartsø Kegnæs), Quiade 20. januar 1860, Margrethe og Jørn Hansen, Margrethe og kongen, Dybbølstillingens kanoner og de prøjsiske (skanse 2), Carl Feilberg og smørret, Redsted (Wilhelm Dinesen) og menig Frederik Hansen Nybøl. Foredraget holdes i multisalen, og der er kaffe undervejs. 

Steen Jørgensen er ansvarlig for skoleaktiviteter på Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle, og er for nylig sammen med sin kone, Kaja, flyttet her til området fra Sønderborg. Parret vil med dette foredrag sige tak for den imødekommenhed, de har oplevet ved at flytte på landet. 

Tilmelding til 1864-middagen, der afvikles i åben skole-regi, senest tirsdag den 28. oktober kl. 18 til Eva Carstensen på eva@bbsyd.dk

Del på Facebook
Klik for at komme til Vores Energi By's hjemmeside