Kaffebord i Skovby hjælper nødlidende til jul

Migge sørger for kagerne, Børge sørger for kaffen og hyggen, mens Lorenz står for underholdningen.

En god jul for alle arrangerer i samarbejde med Skovby Kro ved Børge Grünfeld og Migges Bageri ved Michael Ketelsen et sønderjysk kaffebord på Skovby Kro torsdag 6. oktober fra kl. 15-17.

Tidligere provst, Lorenz Christensen, underholder om kaffebordets historie.

Der er plads til 110 deltagere, og billetter koster 100 kroner.

Billetter kan købes på Skovby Kro, i Migges Bageri i Skovby eller hos JydskeVestkysten i Sønderborg. Billetter sælges fra mandag 26. september.

Alt overskuddet går til En god jul for alle, der giver trængende indbyggere i Sønderborg Kommune julehjælp.

Se mere på JV.dk