Spring til indhold

Kom og vær med!! Sponsor cykelløb i Lysabild 15/9-12

Kom og vær med!!

For at samle penge ind til div. udstyr til vores fælles nye multisal i Lysabild Børne Univers,

forsøger vi i år at lave et sponsor cykelløb, hvor formålet er at skaffe penge til landsbylauget,

som køber udstyr, f. eks. borde og stole, der udlånes til den nye multisal.

Der skal bruges mange penge, som vi gerne vil have din hjælp til skaffe, så vi sammen kan nå i mål.

Vi vil i forbindelse med landsby markedet den 15. sep. 2012, arrangere et cykelløb,

hvor vi mangler cykelryttere, som har lyst til selv at opsøge nogle sponsorer,

og få dem til at sponsere sig selv med enten et fast beløb, eller et beløb pr. kørt kilometer/omgang.

Sponsorer kan være alt fra forældre, bedsteforældre, arbejdspladser, eller erhvervslivet,

som kunne have en interesse i at hjælpe med en skilling.

Vi laver tre ruter:

En rute til de små børn, så de også kan få lidt succes med at cykle nogle få omgange/kilometer.

En rute for de lidt større børn, der kan cykle lidt længere, forhåbentlig på den nye cykelsti.

En rute for dem, der kan cykle langt, og hvor for mange sving kun sænker farten.

Selve cykelløbet vil vare en time, hvor det så gælder om at cykle så mange kilometer/omgange som muligt,

og forhåbentligt derved skaffe et fint beløb til en god sag.

Hvis i eller jeres børn har lyst at deltage i dette, forhåbentlige hyggelige cykelløb,

skal i henvende jer til Kim Iwersen40 41 58 03 eller på meier-aps@mail.dk hvorefter i vil få udleveret sponsor kontrakter,

som skal udfyldes sammen med jeres sponsor, og afleveres til cykelløbet.

Kom og vær med til at gøre dagen til en hyggelig dag, hvad enten det er som cykelrytter, heppekor eller sponsor

Meld gerne tilbage om Du/I har lyst hurtigst muligt og senest den  10 / 8 2012

Del på Facebook
Klik for at komme til Vores Energi By's hjemmeside