Generalforsamling – bedre sent end aldrig
Landsbyrådet skulle have holdt generalforsamling i marts, men det blev jo aflyst som så meget andet på grund af corona. Vi udskød det til åben skole sæsonen skulle starte igen. Men nu må vi altså indkalde til generalforsamling tirsdag den 20. oktober kl. 19.00 i Multisalen uden at Åben skole er kommet i gang. Vi regner med at vi kan holde deltagerantallet på generalforsamlingen under 50 personer.
I år er det Erling Junker og Tina Lydiksen, der er på valg. Begge modtager genvalg. Men nyvalg skal være velkomment. Du skal dermed ikke frygte at blive stemt ind i bestyrelsen, hvis du kommer til generalforsamlingen.
Kom og “plant nye ideer” til hvad der skal på dagsorden i Landsbyrådet.
Formandens beretning for 2019 findes i januar-udgaven af Lokalbladet lige her
Opdatering d. 22-10-2020:
Du kan læse referatet fra generalforsamlingen lige her.
Nyt menighedsråd i Lysabild
Efter en ekstraordinær valgforsamling den 6. oktober, lykkedes det at få valgt kandidater til det nye menighedsråd i Lysabild. Det betyder at vi med glæde kan fortsætte som et selvstændigt menighedsråd i Lysabild sogn, og dermed sikre gode rammer og udvikling af aktiviteter i vores fælles kirke.
Det nye menighedsråd består af: Bodil Møller, Birgitte Korsgaard, Peder Frandsen, Søren Vandkær Thomsen, Inga Jørgensen og Poul Erik Olesen.
Som suppleanter blev Gitte Beier, Anne Mette Lyck, Peter Hecquet og Erik Møller valgt.
Stor tak til alle der mødte op og viste deres støtte. Vi glæder os til at fortsætte det gode arbejde.
Venlig hilsen
Menighedsrådet for Lysabild Sogn
Nyeste Lysabild LokalBlad kan læses nu
LokalBladet for Lysabild og omegn omdeles i disse dage til alle hustande i Lysabild Sogn, og kan naturligvis også læses online her på siden.
Klik på billedet og det åbner i en ny fane.
Denne gang kan du bl.a. læse om
- Status på vådområdeprojekt Birkepøl
- Juniorklubben takker af
- Fernisering af “Walking Through” skulpturen
…samt en masse nyt fra de lokale foreninger
Husk at du kan finde alle 94 numre af LokalBladet i vores arkiv her på hjemmesiden.