Sangen ”Lysabild” handler om Lysabilds sogns skabelsesberetning. 
I efteråret 2011 var Mike Foss så heldig, at filme og fotografere en særdeles ”mystisk” episode, hvor flere hundrede krager gik til angreb på Lysabild Kirkes vejrhane – til stor fornøjelse for ham og hans børn.
Mike har lagt sine filmklip og billeder fra denne begivenhed oven på musikken til ”Lysabild”, og sammen skaber de en forunderlig blanding af ”peststemning” og ”håb” – nøjagtig som i den originale legende om Lysabilds skabelse – Lys i æblegården.
Link til Mike´s kragevideo: http://bit.ly/wWLGi0
Link til koncert med Valravn der har lavet musikken dertil: http://www.youtube.com/watch?v=uJBTGb9K0gM
Den oprindelige historie:
N. 35.
Lysabild.
Efter Pesten uddøde engang alle Folk paa Als, undtagen 2.de Mennesker, hvoraf det ene havde hjemme paa Øens Sydkyst, det andet derimod boede paa Nord-kysten i Landsbyen Holm. Da nu Manden, som ene var bleven tilbage i den sydlige Deel af Øen, følte sig meget forladt og ene, da han var uden Selskab, krøb han en Dag op i en meget høi Abild for at see, om han dog ikke nogetsteds kunde faae Øie paa et menneskeligt Væsen, der kunne være ham til Selskab. Tilsidst fik han at see et Lys langt imod Nord, som kom fra Manden i Holm. Af Glæde herover gav han da Stedet Navn af Lysabild. —
(kilde: http://www.alsnissen.dk/default.asp?side=1843)
Tekst til musik:
I træets øverste grene
Sad en pige så alene
Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær
Borte var alle hun havde haft så kær
Og dødens vind den strejfede hendes kind
I træets øverste grene sad en pige så alene
Men håbet det boede i hendes unge sind
Som lyset det flakkede i den røde aftenvind
Og livet kyssede hendes kind
Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys
3 mile derfra sad i sorg en ungersevend
Hand troede ej mere skulle få en ven
Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå
I det fjerne et glimt ud i mørket han så
Han løb gennem stok han løb over sten, gennem moser og krat og forrev sine ben
Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej
Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov
Han løb gennem hegn og løb over krat, han stred sig igennem den mørkeste nat
Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys
